Klimaforandringerne er her nu – også i Danmark og i hele Norden. Skovbrande breder sig i Sverige, havene stiger i Danmark, stormene bliver voldsommere på Færøerne, og landskabet skrider i Norge. Naturen giver os tydelige tegn. Spørgsmålet er, om, og hvordan, vi lytter. Dokumentaren ILDEN, VANDET, JORDEN, LUFTEN tager os til fire nordiske lokalsamfund, hvor naturens advarsler mærkes i hverdagen – blandt andet til den lille danske ø Skarø, hvor lokale kæmper en brav kamp for at få vandet væk fra deres hjem. For når krisen rykker tæt på, bliver naboskab og fællesskab det vigtigste beredskab: Dem, der bor lige ved siden af, og det fællesskab, vi deler på tværs af Norden. En håbefuld film om at stå sammen og finde nye fælles svar i en verden i forandring.
Pressen skriver: “POETISK…
BØR INDGÅ SOM FAST UNDERVISNINGSPENSUM” - 5 stjerner - Cinemaonline “INSISTERER PÅ AT TÆNDE HÅBET” - 4 stjerner - Soundvenue “LIGE DELE OPRIVENDE OG HÅBEFULD” - 4 stjerner - Filmmagasinet Ekko “EN UNIVERSEL FORTÆLLING” - 4 hjerter - Politiken
|