Det er juletid på Island, og alle forbereder sig til højtiden, mens den velkendte blanding af forventning og bekymring indfinder sig over hele landet. En forladt gård ude midt i ingenting brænder ned til grunden. Et børnekor synger julesange på deres skole for deres forældres smartphones. En flok slagteriarbejdere danser, mens de skærer i slagtesvin. En pige skal holde jul hos sin far og hans nye familie. Effekten er som at vandre igennem et kunstgalleri i Reykjavík, hvor hvert billede bevæger og påvirker os, inden for sin egen, veldefinerede og velvalgte ramme. Gennem sine 56 uafhængige tableauer tegner ECHO et både svidende skarpt, svimlende smukt og ømt portræt af det moderne samfund og de rammer, som vi har skabt for os selv og hinanden.

ECHO leder tankerne i retning af svenske Roy Anderssons SANGE FRA ANDEN SAL og amerikanske Ron Frickes SAMSARA og KOYAANISQUATSI med sit fragmenterede prisme-portræt af det moderne menneske, og instruktør Rúnar Rúnarsson iagttager nysgerrigt og ikke uden humor vi menneskers adfærd, traditioner og relationer.