|
Julemanden er taget hjem til Spanien, og han kommer ikke tilbage før næste år. I mellemtiden har Winky fået til opgave at tage sig af hans hest, Amerigo. Hun elsker at passe og strigle den store hest, som julemanden skal ride på juleaften. Til sin fødselsdag får hun rideundervisning, og hun er sikker på, at det skal være på julemandens hest. Skuffelsen er derfor stor, da hun bliver sat op på ponyen Naf-Naf. Men Winky bliver glad for at ride på Naf-Naf, og tante Cor og onkel Siem lærer hende alt, hvad de ved om at passe og strigle en hest.
Hun er dog ikke helt tilfreds. Hun vil så forfærdelig gerne ride på Amerigo!, men onklen og tanten vil ikke give hende lov. De siger, at den er alt for stor, og det har Winky svært ved at acceptere.
Hjemme er der en overraskelse til hende. Hun skal være storesøster! Hun glæder sig til at få en lillebror eller lillesøster, men det er også underligt, og tingene bliver sværere for hende, da moren bliver syg og kommer på hospitalet med for højt blodtryk. Winky føler sig overladt til sig selv og finder stor trøst hos Amerigo. Hun vil altså ride på ham!
En dag, da hun er alene hjemme på garden, tager hun sin beslutning, men det går galt! Hun tager hesten ud på egen hånd, og Amerigo løber væk.! Desperat forsøger Winky at fange hesten på sin cykel – ud i klitterne, og nu kan ingen finde julemandens hest.
Opfølgeren til 'Winkys hest' er en sød og vellavet film, der vil gå lige i hjertet på små hestepiger – og deres forældre. Den fortæller ubesværet og uden pædagogiske pegefingre sin historie om relationer i et multikulturelt samfund
|
|