Det er koldt og gråt. Vintertid. Folk fryser. Det er sådan, det er her i Østrig. Det er sådan, det er, derovre i Ukraine. To forskellige verdener, der i stadig højere grad kommer til at ligne hinanden. Østen ser ud som vesten, vesten ser ud som østen.

I denne atmosfære fortælles to historier, der ved første øjekast ikke har noget med hinanden at gøre. Den ene er en importhistorie; den begynder i Ukraine og fører til Østrig. Den anden er en eksporthistorie; den begynder i Østrig og ender i Ukraine.

Den første er om Olga; en ung sygeplejerske og mor. Olga vil have mere ud af livet. Hun vil ud af byen, ud af landet. Hun beslutter sig til at tage til Østrig. I dette fremmede land i Vesten finder hun et arbejde blot for at miste det igen. Så bliver hun husholderske, for senere at ende som rengøringskone på et hospital.

Den anden er om Paul, en ung østriger. Han finder langt om længe et job som sikkerhedsvagt, men mister det næsten med det samme. Og så er han tilbage på arbejdsløshedskontoret. Han har gæld og låner penge af sine venner, af fremmede og af sin stedfar, der tager ham med til Ukraine for at udføre et job, med at installere videospillemaskiner.

Olga og Paul. Begge leder de efter arbejde og en ny start på livet:

Olga, der kommer fra Østeuropa, hvor ekstrem fattigdom er livets vilkår. Paul, der kommer fra Vesteuropa, hvor arbejdsløshed ikke betyder sult, men en følelse af undværlighed og mangel på mening med tilværelsen.

Begge kæmper de for at tro på sig selv, for at finde en mening med livet. Både i vest og øst. Begge rejser de til et andet land.