Jean-Claude Delsart er en træt foged i halvtresserne, der af hengivenhed overfor sin utaknemmelige far har overtaget det forhadte familiefirma. På kontoret svinder Jean-Claudes livsgnist langsomt bort i tungsind og en følelse af meningsløshed og stagnation.

Han bliver tyranniseret af sin far, deprimeret af sit job, ensom på grund af sin manglende evne til kommunikation og er fysisk ikke på toppen.

Jean-Claudes læge råder ham til at få noget motion, og han vælger at gå til tangoundervisning, som foregår i nogle lokaler, han kan kigge ind i fra sit kontor. Her møder han Francoise, som er forlovet med en lærer, der er mere interesseret i sin mislykkede roman end i sin desillusionerede forlovede.
Da Jean-Claude og Francoise bliver dansepartnere vokser en stiltiende, platonisk intimitet imellem de to, imens dansetrinene bliver stærke nok til at ændre deres liv.

Med sin minimalistiske stil, en dybfølt tone og et strejf af humor, trækker filmen tilskueren med ind i en verden, der er både morsom og sørgelig. I denne verden finder ensomhed, frustration, tiltrækning og kærlighed et renset udtryk gennem tangotrinene og resultatet er utrolig bevægende.