|
Med sin blanding af gakkethed, smerte og smukke drømmesekvenser er ’Half Moon’ Bahman Ghobadi i reneste aftapning. Iransk-bosatte Mamo, en af de mest elskede kurdiske musikere, får lov til at lave sin første koncert i irakisk Kurdistan i 35 år. Den vindtørre ældre mand går på med krum hals, genner sine 10 meget forskellige musiker-sønner ind i en orange bus og sætter jagten ind på en sangerinde til foretagendet. Det er dog lettere sagt end gjort i et Iran, hvor det er forbudt kvinder at synge. Instruktøren bygger mod alle odds en bæredygtig bro mellem politisk kommentar og urkomisk tusmørkefortælling. Et miks, der skaffede ’Half Moon’ tre statuetter ved sidste års filmfestival i San Sebastian – herunder prisen for bedste film.
|
|