|
Selv i det 21. århundrede må det manuelt arbejdende folk være tilfredse med at hårdt og ofte livsfarligt arbejde er bedre end ikke at have noget arbejde.
Workingman’s Death er 5 stærke og bevægende portrætter, der synliggør nogle af de hårdeste arbejdspladser i verden. Tag med på en rystende, men spændende og farverig rejse til de smalle, dybe og illegale kulminer i Ukraine, til svovlarbejderne i Indonesien, der bærer 70-100 kilo på skuldrene ned fra en aktiv vulkan, mens turister på vej op tager billeder af dem. Se de fantastiske billeder af slagterne i Nigeria, der arbejder fra morgen til aften omgivet af blod og ild og dagligt slagter over 700 dyr. Oplev hvordan pakistanske mænd med de bare hænder skiller enorme olietankere ad og mød stålarbejdere i Kina, der frygter at forkølelse vil koste dem livet.
Filmen er en farvemættet hyldest til de fattige arbejdere, der repræsenterer en længe glemt form for heltemod og dagligt risikerer liv og lemmer uden at beklage sig.
|
|