|
For det mekaniske og nedslidte hospitalsvæsen er han bare en gammel og besværlig patient, der alligevel ikke har meget at leve for – men som tiden går, bliver den gamle mand publikums ven.
Man føler så stærkt for hans skæbne, at man får lyst til at rejse sig og ruske i de blaserte, nedladende læger. Cristi Puius film beskriver fornedrelsen i konkrete detaljer, og ikke ét af filmens 154 intense minutter føles overflødige.
|
|