|
Tre unge bøller i en Fiat kidnapper teenageren Usami og drøner rundt til forskellige steder i Tokyo. I starten forsøger Usami at undslippe, men efterhånden begynder han at synes rigtig godt om de amoralske rebeller. De behandler ham som deres ligemand, og meget hurtig får han følelsen af at høre hjemme blandt sine kidnappere.
Kazushi Watanabes debutfilm 19 er baseret på kortfilmen af samme navn fra 1996 og er inspireret af faktiske begivenheder. Det er en film som ved første øjekast ligner en " tabt ungdom går grassat" -film, men som ved et nærmere eftersyn synes at have mindre at gøre med sociale kommentarer end med at udforske en træning i vedholdenhed og modstandskraft.
|
|