Hvem
ville du være, hvis du kunne være hvem som helst? Det får den unge Ines
(Victoria Carmen Sonne) en uventet chance for at finde ud af - og hun griber
den i Daniel Dencik's atmosfæriske og drømmeriske film fra et smukt, gådefuldt
Japan. Under en rejse i Norge med sin kæreste (Mikkel Boe Følsgaard) møder Ines
tilfældigt den forførende, japanske Maria (Nagisa Morimoto). Et møde, der ender
fatalt ude i vinterlandets barske ødemarker, men bliver en ny begyndelse for
Ines, der snart befinder sig under et nyt navn i en fjern og fremmed by: Osaka.
Et visitkort med navnet på en natklub fører hende dybt ind i en labyrintisk
parallelverden, hvor identiteterne er lige så svævende som lyden af en nænsom
saxofonsolo. En af stamgæsterne viser sig imidlertid at være lige så besat af
den forsvundne Maria, som Ines selv er. Dencik's film er en noir badet i neon
og nordlys, der minder én om, at drømmeren altid selv er alle menneskene i sin
drøm. Pressen skriver:
★★★★★ ”TRYLLEBINDENDE … EN POETISK REJSE " - 5 STJERNER, ORDET
♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ”FÆNOMENAL PRÆSTATION FRA VICTORIA CARMEN SONNE” - 5 STJERNER, ALT
FOR DAMERNE
★★★★★ ”FASCINERENDE… UDFORDRER FORESTILLINGEN OM ET MENNESKES SANDE JEG” - 5 STJERNER,
AVISEN.DK
★★★★★ ”EN FÆNGENDE FILM OM AT VÆRE EN ANDEN END SIG SELV” - 5 STJERNER, NOSFERATU
★★★★ ”FILMMAGI, DER KRYBER IND UNDER HUDEN” - 4 STJERNER, FEMINA
★★★★ ”FORFØRENDE DRAMA” - 4 STJERNER,
SOUNDVENUE
|