Palæstinensiske Wardi er 11 år og bor med hele sin familie i den flygtningelejr, hvor hun er født og opvokset. Hendes oldefar Sidi var en af de første, der flyttede ind i lejren efter at være blevet fordrevet fra sit hjemland i 1948. En dag giver Sidi nøglen til sit barndomshjem til Wardi, der nu antager, at oldefaren har mistet alt håb om at vende hjem. Og hvem kan leve uden håb?
Derfor begynder hun at lede efter sin oldefars tabte håb i flygtningelejren, hvor hun samler familiens minder, generation efter generation.
TÅRNET fortæller på en overraskende varm og humoristisk måde om Israel-Palæstina-konflikten og det palæstinensiske folks tragedie, og om, hvordan vi mennesker formår at skabe en meningsfyldt hverdag i en verden af kaos.
Der er i samarbejde med FN blevet udarbejdet undervisningsmateriale, som kan downloades her på siden i pdf-form.
PRESSEN SKRIVER:
“EN FILM UDEN HAD, MEN HVOR SORG OG VREDE EKSISTERER SIDE OM
SIDE MED KÆRLIGHED OG HÅB” – 5 stjerner, Ordet
“SMUK OG RØRENDE ANIMATIONSPERLE”
– 4 stjerner – Nordjyske
“BRINGER VIRKELIGHEDEN SÅ TÆT, DET NÆSTEN ER MAGISK” - 4
stjerner – Kinosaur
“ØJEBLIKKE AF STOR SKØNHED” – Kristeligt Dagblad