Østrigske Ulrich Seidls opsigtsvækkende dokumentar om hvad folk laver i deres kældre... Filmen fremstår med sine mange brogede tableauer som en uventet og skæv hyldest til mangfoldigheden og vores menneskelighed.

'I kælderen' er ikke bare en film om kælderkultur. Det er en rejse ned i underbevidsthedens dunkleste afkroge. En verden af skydevåben, slanger, S&M-ritualer og nazi-nostalgi. Men efter de sidste par års bizarre tabloid-historier om kidnappede børn kan det næppe komme bag på nogen, at virkeligheden i det ellers så velfriserede Østrig ind imellem overgår selv den vildeste fantasi. Ikke desto mindre er Seidls retur til dokumentarismen efter den succesfulde 'Paradis'-trilogi dybest set en film om mennesker og om deres hemmeligheder og besættelser. Alt sammen får frit spil nede i kælderdybet, hvor de medvirkende indvier os i privatlivets mest personlige sider, både hver for sig og sammen. Seidl har kultiveret sin helt særlige signatur-stil til perfektion i de stramt komponerede billeder, der med en næsten surreel præcision konfronterer os med det moderne livs mest besynderlige sider. Det er sort, men også virkelig sjovt.