|
Efter et voldsomt atomudslip i den fiktive by Nagashima, bliver en zone på 20 km fra katastrofeområdet afspærret af et stort hegn: Radioaktivt på den ene side af hegnet, sikkert på den andet. Komisk måske, men snart bliver de, der modsætter sig evakuering helt isoleret og har kun sig selv og hinanden tilbage. I et lille japansk landsbysamfund passer et ældre ægtepar deres malkekvæg og den lille gård, hvor de bor sammen med deres eneste søn og svigerdatteren Izumi. Da evakueringsgrænsen markeres præcis foran familiens gård, og deler landsbyen i 2, laver familiefaren sine egne målinger med en gammel geiger-tæller og beordrer sønnen og svigerdatteren til øjeblikkeligt at søge væk fra området. Selv vælger han at blive af hensyn til sin kone, der er begyndende dement og har behov for vante rammer. Det unge par finder modstræbende en lejlighed i en større by langt fra gården, men da Izumi finder ud af, at hun er gravid, tager hun alle forholdsregler for at beskytte barnet og finder den geiger-tæller, hun fik med af sin svigerfar frem… Stilen er realistisk og usentimental med glimt af poesi, og er i det hele taget en forbilledligt afdæmpet katastrofefilm. Filmen er skrevet og instrueret af Sion Sono – en af de mest innovative filmskabere i Japan.
|
|