ØFP Presse
•  Forsiden
•  Filmlisten

De seneste film
•  Sidste Paradis på Jord
•  Solitude
•  Lykkens Visdom - Dalai Lamas rejse mod fred
•  Architecton
•  Lysbrud
•  Blod og Vand
•  Power Alley
•  Min Gloria
•  Smoke Sauna Sisterhood
•  Sparta

       Se hele filmlisten her >>





Funny Games

Funny Games

Et studie i voldens fysiske og følelsesmæssige følger. En frygtelig fremragende film af instruktøren til Bennys Video. Denne film er ikke for sarte sjæle. En kernefamilie tager på ferie og bliver opsøgt at to meget høflige unge mænd, der tilsyneladende er naboer, og som gerne vil låne et par æg. Det bliver starten på et dødbringende spil.
En lille familie er netop ankommet til deres idylliske sommerhus, da to unge psykopater dukker op ud af ingenting og proklamerer, at de alle skal dø.

HÅRREJSENDE PSYKOLOGISK TERROR

Den østrigske instruktør Michael Haneke imponerer med sine hudløse psykologiske portrætter af samfundets outsidere. Med en sjældent set intensitet griber hans historier fat i publikum og kaster dem rundt i rædselskabinettet, gåsehuden lægger sig aldrig.

 

Beskrivelsen ovenfor passer perfekt på "Funny Games". En lille familie er netop ankommet til deres idylliske sommerhus, da der pludselig står en ung mand i døren og beder om at låne nogle æg. Inden længe går det op for familien, at manden i døren og hans makker er kommet for andet end blot at låne æg. De to vil spille et absurd og nådesløst spil med familien, hvor de tre medlemmer efter sigende skal dø inden kl. ni næste morgen. Med en ekstrem 'kærlig' underspilning går terroristerne til bidet og kører legen helt ud i tovene, hvor ingen bønner hjælper.

 

Haneke formår at nagle tilskueren fast i sædet samtlige minutter, mens angstens og vredens sved driver ned af kroppen, det suger i mellemgulvet af rædsel og hævngerrighed, fødderne spjætter, hårene stritter. De oftest meget lange scener uden klip giver en fabelagtig intensitet og skaber en nærved symbiotisk alliance tilskueren og familien imellem. "Kan de dog ikke stille noget op, så gør dog noget!" Frustrationerne hjemme foran skærmen vil ingen ende tage.

Man husker billederne fra familiens mareridt knivskarpt. Delikat velsat lys, den bragende stilhed, kameraets fredsommelige passivitit. Skuespillet vidner om noget nær perfekt personinstruktion. Susanne Lothar og Ulrich Mühe spiller forældreparret med en sådan indlevelse, at det næsten ikke er til at fatte. Deres dejlige søn spilles med knugende intensitet. De to psykopater udfylder rollerne som gennemførte psykopater perfekt. Mage til skrækindjagende psykologisk gyser finder man stort set ikke, og Michael Hanekes bud placerer sig i den absolutte top.


Fakta om "Funny Games"

Instruktør  :  Michael Haneke.
År  :  1997
Land  :  Østrig
Varighed  :  103 min

Pressematerialer på "Funny Games"


Billeder
funny_games.jpg
funny_games.jpg
Funny_Games_1.jpg
Funny_Games_1.jpg

Kontakt og information

For mere information eller bestilling, kontakt os på 86 11 64 44
alle hverdage ml. 9 og 15.
Vi glæder os til at høre fra dig!