Den nørdede Hlynur er næsten 30, arbejdsløs og bor hos sin mor. Han har svært at få et fornuftigt forhold til det modsatte køn og bruger i stedet sin tid på computerspil og pornosites. Hans mors veninde Lola, en spansk flaminco-instruktør, kommer på besøg nogle dage. Da moren er væk nytårsaften, drikker Lola og Hlynur og har et one-night stand. Efterfølgende springer moren ud som lesbisk, og Lola viser sig at være morens elskerinde.
"Der er fuld knald på fra start til slut, aldrig et kedeligt øjeblik. Islændingene skildres atter som en flok gale excentrikere, der ryger, drikker og knepper som havde de hver deres egen vulkan i hjertet, og den urolige og rastløse grundstemning understreges af et fremragende electronica-soundtrack, skabt af netop ovennævnte Albarn og den tidligere Sugarcubes-stjerne Einar Örn." - Henrik List / Berlingske Tidende