Den overvægtige, fåmælte sikkerhedsvagt Jara lever et kedeligt liv.
Han overvåger sikkerhedskameraerne på nattevagten i et supermarked, lister hjem og sover foran fjernsynet, løser krydsord, hører heavy Metal. Men tingene ændrer sig, da Jara fatter interesse for Julia, en af de unge rengøringsassistenter på hans monitor, og fascinationen vokser til en forelskelse, som det store generte brød sødt, men ubehjælpeligt, forsøger at finde udtryk for. Det er en nærværende intim film, der uden at fravige sin hverdagsramme får skabt en dirrende spænding til det sidste.